Til forsiden
 Lykkegaarden
  Profil af Lykkegaarden
  Arealpleje af gręs og natur
  Kontakt
 
 Produkter
  Lammekød og fårekød
  Lammeskind og fåreskind
 
 Gotlandsk Pelsfår
  Om racen
  Salg af avlsdyr
 
 Spælsau
  Om racen
  Salg af avlsdyr
 
 Links
  Himmelskgot.dk
  Gotlam.dk
  Gotlandsheep.dk
  Glerups.dk
  Polytunnel.dk


Om racen Gotlandsk Pelsfår
Det gotlandske pelsfår er et nordisk korthalefår, der stadigvæk har sine oprindelige instinkter. Dvs. gode moderegenskaber, stor mælkeproduktion og lette læmninger.Racen egner sig godt til såvel nybegyndere som til store fårebesætninger.

Det gotlandske pelsfår er en hårdfør og robust race. Det er i stand til at vandre langt for at opsøge føde og trives derfor bedst på større arealer og egner sig udmærket som landskabsplejer. Det er tillidsfuldt og nemt at omgås.

Hovedet er fint og uldfrit med ret eller buet næseryg - såvel får som vædder er uden horn. Kroppen er lang og elegant med et svagt hældende kryds. Halen er kort. Benene er uldfrie og forholdsvis lange og spændstige. Hoved og ben er hovedsagelig sorte, dog accepteres hvid blis. Pelsfarven varierer fra lys til mørkegrå. De udvoksede får vejer 60-70 kg og vædderne 70-90 kg.

Det gotlandske pelsfår skal på 120-150 dage kunne producere 2 lam á mindst 35-45 kg levende vægt, hvilket er flere kg lam end fårets egen vægt.
Slagtekroppen skal have god muskelfylde, især på ryg, køller og bove - et lavt fedtindhold samt en slagtevægt mellem 16-22 kg. I Danmark bliver slagtelammene markedsført som en specialitet under navnet Gotlam.

Pelsskindet skal være jævn og ren i farven i nuancerne lys-, mellem- og mørkegrå. Håret skal have en fast og ensartet krøl på hele skindet med god udbredelse og god form.

Pelshåret skal være glansfuldt og silkeagtigt uden at være tyndt. I avlsarbejdet bliver der især lagt vægt på pelsens kvalitet, idet skindet fra slagtelammene efter garvning og nedklipning anvendes bl.a. til pelse i luksuskvalitet. Skind af god kvalitet bidrager meget til økonomien i gotlænderavlen.

Ulden fra det gotlandske pelsfår er glansfuld, blød og krøllet, hvorfor garnet får et smukt farvespil og en karakteristisk silkeagtig glans og blødhed. Sælges som Dansk Pelsuld og bidrager ligeledes til økonomien.

Læs meget mere om Gotlandsk Pelsfår på Gotlænderforeningens hjemmeside: www.gotlam.dk

         Opdateret  29-dec-2016
© Lykkegaarden 2013